Flyproblemer bliver til succeshistorier
Vi har behandlet mere end 750.000 krav som et resultat flyforsinkelser og aflysninger.
Mere end €60,000,000 i kompensation er blevet udbetalt til vores kunder.
Bliv en af de 720.000 passagerer, som har brugt AirAdvisor til at få kompensation ved flyforsinkelse.

Ifølge EU-reglerne kan passagerer være berettiget til en fastsat økonomisk kompensation (250 €, 400 € eller 600 €), når en flyvning er forsinket med mere end 3 timer eller aflyses helt. Flyver du med Air Greenland, er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan gælde andre regler, afhængig af hvor du flyver fra og til.
Hvis din flyvning bliver aflyst med under 14 dage før din afgang, kan du være berettiget til kompensationen - ligesom hvis du ankommer mere end 3 timer forsinket til slutdestinationen. Bemærk at du ikke kan få kompensation hvis forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder (såsom ekstremt vejr, eksterne strejker eller sikkerhedsrisiko).
Gælder EU-reglerne overhovedet for din rejse?
Flyver du med Air Greenland er det som passager vigtigt at være klar over, at du kun er berettiget til en kompensation, hvis flyet afgår fra Danmark (eller et andet EU-land), for eksempel København lufthavn. Da Air Greenland er registreret uden for EU, er du kun dækket ind af EU 261 (EF 261/2004) forordningen hvis du flyver fra EU.
Her kan du se nogle eksempler på rejser, og om du er dækket af EU-reglerne når du rejser med Air Greenland:
Start- og slutdestination | Dækker EU-reglerne? |
Københavns lufthavn → Nuuk | Ja - flyet afgår fra et EU-land |
London → Nuuk | Nej (til gengæld er du dækket af den britiske regel; UK261) |
Mellem to lufthavne i Grønland (fx Nuuk-Kangerlussuaq) | Nej - ingen del af rejsen foregår i EU |
Nuuk → Århus | Nej |

Det er vigtigt at være opmærksom på din hjemrejse. Her vil du ikke være dækket af EU-forordningen, da Grønland er uden for EU, og Air Greenland ligeledes er registreret uden for EU. Altså vil alle flyvninger fra Grønland være uden dækning.
Sådan beregnes dit kompensationsbeløb
Din kompensation afhænger af hvor langt der er fra din afrejselufthavn til ankomstlufthavnen. Jo længere turen er, jo højere kompensation er du berettiget til. De fleste flyvninger mellem Danmark og Grønland ligger i 1.500-3.500 km området og udløser derfor en kompensation på 400 € - med undtagelse af Kastrup → Nuuk, der er på 3.540 km.
Flyafstand | Eksempel på rute | Kompensation |
Op til 1.500 km | Nuuk-Kangerlussuaq (indenrigsrute, ca. 320 km) | 250 € |
1.500 - 3.500 km | København-Kangerlussuaq (ca. 3.425-3.446 km) | 400 € |
Over 3.500 km | København-Nuuk (ca. 3.534-3.562 km) | 600 € |

Blev dit Air Greenland-fly forsinket eller aflyst?Du kan have ret til op til 600 € i kompensation efter EU 261. Tjek gratis din berettigelse på under 3 minutter.Tjek min flyvning
Sådan gør du krav på din Air Greenland kompensation
Hvis du oplever en forsinkelse eller en aflysning af din Air Greenland-flyvning, skal du gøre følgende:
- Tjek din forsinkelse ud fra dit boarding pass, eller en officiel udmelding fra Air Greenland.
- Gem dokumentation i form af boarding pass, din billet og en eventuel udmelding fra Air Greenland omkring din aflysning/forsinkelse.
- Send dit krav til Air Greenland, eller få hjælp hos steder som AirAdvisor. Vi hjælper fra start til slut og bruger en no-win-no-fee model, hvor du ikke betaler os up front, men hvor vi kun får betaling hvis du får en kompensation.
- Afvent dit svar. Det kan tage op til 6 uger at få svar fra flyselskabet.
Får du ikke et svar inden for 6 uger, eller afviser Air Greenland dit krav eller klager, kan du enten lade AirAdvisor håndtere sagen, eller selv eskalere til Trafikstyrelsen.
Aflyst fly, misset forbindelse eller nægtet boarding
Det er ikke kun forsinkelser, du kan få kompensation for som flypassager. Du kan også opleve at blive nægtet ombordstigning hvis flyet er overbooket. Her har du ret til op til 600 € i kompensation, samt en gratis ombooking eller en fuld refusion af din billet.
Bliver dit fly aflyst gælder samme priser som ved en forsinkelse, så længe du får besked om aflysningen under 14 dage før du flyver.
Misser du din forbindelse på grund af flyselskabets fejl, skal du være opmærksom på at din forsinkelse tælles fra den første del af rejsen, til ankomst ved slutdestinationen. Ikke kun den enkelte mellemlanding.
I de tilfælde du kan få refunderet din billet, skal du være opmærksom på at dette er en separat kompensation - du kan stadig have ret til økonomisk kompensation ved siden af.
Hvorfor afviser Air Greenland mit krav?
En af de hyppigste årsager til at Air Greenland afviser krav, er på grund af ekstraordinære omstændigheder - og passagerer kan ofte opleve aflyst fly på grund af vejret (tåge, isslag, kraftig vind) ved lufthavne som Nuuk og Kangerlussuaq.
Som passager er det vigtigt at vide, at det altid er flyselskabets ansvar at dokumentere, at der faktisk er tale om en ekstraordinær omstændighed. Tekniske fejl på flyene er typisk ikke en ekstraordinær omstændighed, medmindre der er tale om skjulte fabrikationsfejl på flyene (hvilket er meget sjældent).
Uanset årsagen til afvisningen, bør du altid sørge for at få en skriftlig begrundelse fra flyselskabet.

Sådan kan du klage, hvis Air Greenland afviser dit krav
Hvis dit krav bliver afvist, er der instanser du kan klage til. Først er det vigtigt at du får afvisningen på skrift, med en konkret begrundelse fra flyselskabet. Derefter kan du sende din sag til Trafikstyrelsen. I Danmark har du tre år (efter din flyvning) til at indsende dit krav. Du kan også overveje at bruge et bureau som AirAdvisor, der hjælper dig med at få dokumenteret dit krav korrekt.
Blev dit Air Greenland-fly forsinket eller aflyst?Du kan have ret til op til 600 € i kompensation efter EU 261. Tjek gratis din berettigelse på under 3 minutter.Tjek min flyvning
Ofte stillede spørgsmål
Hvad gør jeg hvis min bagage bliver væk på en Air Greenland-flyvning?
Bliver din bagage væk, forsinket eller beskadiget, kan du have ret til kompensation. Sørg for at få en PIR-rapport i lufthavnen. Hvis din bagage er beskadiget, skal du melde det inden for 7 dage efter du har fået den. Er den forsinket, har du 21 dage til at anmelde dit tab. Efter 21 dage betragtes din bagage som bortkommet, og du kan søge erstatning på op mod 1.800 €, afhængig af valutakursen.
Kan jeg sige nej til en rejsecheck fra Air Greenland og kræve kontant kompensation i stedet?
Ja. Flyselskabet skal som udgangspunkt udbetale din kompensation via bankoverførsel eller via bankcheck.
Har jeg ret til forplejning eller hotel, mens jeg venter på et forsinket eller aflyst fly?
Ja. Retten til forplejning er en separat ret fra retten til kompensation. Så selv hvis du ikke kan få en økonomisk kompensation på grund af f.eks. ekstraordinære omstændigheder, har flyselskabet stadig pligt til at levere forplejning.
Gælder reglerne stadig, hvis jeg har booket rejsen gennem et rejsebureau og ikke direkte hos Air Greenland?
Ja - reglerne gælder stadig, da dine rettigheder er bundet til flyvningen, ikke måden hvorpå du købte din billet.












