En nakkepude er ofte forskellen på at lande udhvilet og at lande med stiv nakke, efter dit hoved har nikket forover i timevis. Den bedste nakkepude til lange flyrejser er den, der støtter dit hoved der, hvor du selv falder: forover, til siden eller ind mod vinduet. Her gennemgår vi typerne og hjælper dig med at vælge.

Sådan vælger du den bedste nakkepude: De vigtigste tips

  1. En nakkepude skal først og fremmest holde hovedet oppe, så det hverken falder forover eller ned mod skulderen.

  2. Form og materiale er to forskellige valg: en U-formet pude kan både være memory foam og oppustelig.

  3. Oppustelige puder fylder mindst i tasken, mens memory foam typisk giver mest støtte.

  4. Falder dit hoved forover, bør du vælge en anden model end hvis du sover med hovedet på skrå.

  5. Puden virker bedst sammen med vinduesplads, sovemaske og ørepropper.

Hvilke typer rejsenakkepuder findes der?

Start med at skille to ting ad. Formen afgør, hvor dit hoved bliver støttet. Materialet afgør, hvor blød og varm puden er, og hvor let den er at pakke. Du skal overveje begge dele.

Tabel 1: form

FormFordelUlempe

U-formet

Den klassiske. Støtter fra begge sider og er let at finde.

Giver ofte for lidt støtte foran, så hovedet stadig kan falde forover.

J-formet

Højere front, der støtter hagen, så hovedet ikke nikker.

Kan føles omsluttende, og ikke alle kan lide at have noget under hagen.

Wrap-nakkepude (fx en Trtl-type)

Diskret og kompakt bånd med skjult støtte, der holder hovedet til siden.

Passer ikke alle og kan blive varmt om halsen.

Nakkepude med hætte

Hætte og pude i ét, som lukker verden ude.

Giver ikke lige så meget støtte som andre modeller

Tabel 2: materiale

MaterialeFordelUlempe

Memory foam

Former sig efter nakken og giver fast, forudsigelig støtte.

Fylder mere i tasken og kan blive for varm.

Oppustelig

Pakkes helt lille sammen og vejer næsten intet.

Mindre blød og kan føles klam mod huden.

Mikroperler

Let, blød og fleksibel.

Mindre fast støtte, og puden mister form med tiden.

Sådan vælger du den rette nakkepude

  • Støtte: vælg en model, der holder hovedet i en neutral stilling, så du ikke vågner med stiv nakke.

  • Pakbarhed: skal puden kunne klipses uden på håndbagagen, eller skal den fylde mindst muligt? Tjek dit flyselskabs regler for håndbagage.

  • Vaskbart betræk: et aftageligt betræk holder puden frisk på en lang rejse.

  • Fastgørelse: nogle puder kan spændes fast, så de ikke skrider, når du falder i søvn.

  • Børn: vælg en mindre model i blødt materiale, der passer til barnets størrelse.

  • Prøv den hjemme: sæt dig i en spisestol med puden på i en halv time. Ubehag mærkes hurtigt, og det er nemmere at bytte en pude, før du har pakket den.

Nakkepude til forskellige sovetyper

  • Falder du forover? Vælg en J-formet eller wrap-model med støtte foran eller under hagen. Mange vender i øvrigt en almindelig U-pude om, så den tykke del støtter hagen. Prøv det, før du køber en ny.

  • Sover du til siden? En høj U-formet pude eller en wrap, der støtter hovedet mod den ene side, virker bedst.

Sidder du ikke ved vinduet, så kig på nakkestøtten. Nogle af dem har vinger du kan folde ind, der holder dit hoved på plads.

Tre nakkepuder du kan købe i Danmark

Disse produkter og priser blev sidst tjekket 3. oktober 2026. 

UNIQ - 179 kroner - Neye

En lækker nakkepude i memory foam til en fornuftig pris. Med høj støtte foran, er dit hoved støttet hvis dit hoved ofte falder forover når du sover.

Journeylife rejsesæt - 329 kroner - Journeylife

En nakkepude i memory foam med god støtte, og høj støtte på forsiden ligesom UNIQ, men sættet inkluderer ørepropper og en sovemaske, hvilket gør prisen meget fornuftig.

Stranda - 50 kroner - Jysk

En billig nakkepude fra Wellpur, til kun 50 kroner. Den har ikke en lige så høj front som de to andre, og de andre giver bedre støtte hvis dit hoved ofte falder forover mens du sover. Men for alle andre, er prisen svær at slå.

Sådan sover du bedst på en lang flyrejse

Din komfort på flyveturen handler om mere end bare din pude. Du bør tænke over din placering i flyet, og hvad du gør undervejs.

  • Book en vinduesplads, så du har noget at læne dig op ad og ikke bliver vækket af naboen, der skal på toilettet.

  • Læn sædet tilbage, så snart kabinepersonalet tillader det. Vil du sove, så gør det så hurtigt som muligt efter flyet er lettet.

  • Tag sovemaske og ørepropper med, så kabinelys og støj ikke vækker dig.

  • Drik rigeligt vand, og hold igen med alkohol og koffein, som forstyrrer søvnen.

Sov dog ikke hele vejen. Sundhed.dk anbefaler at du bevæger dig undervejs på flyrejser over ca. fire timer, fx ved at gå en tur i kabinen og lave ankelbevægelser. 

En nakkepude er ikke kun praktisk ombord på flyet

Fly kan blive forsinkede eller helt aflyste. Sker dette, kan du som passager være nødt til at bruge lang tid i lufthavnen. Et eksempel er efteråret i 2025, hvor der var massive forsinkelser og aflysninger efter droneaktivitet. Men forsinkelser opstår ikke kun på grund af sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Der er hyppige forsinkelser og aflysninger grundet det skandinaviske vintervejr.

Lufthavne er indrettet til effektivitet, og ikke til at holde passagerer komfortable i flere timer. Er du strandet i Billund, kan du roligt regne med at massagestolene i Relax Zone i Billund hurtigt bliver optaget, og så er der kun de hårde bænke tilbage. Flere timers ventetid i lufthavnen kan hurtigt blive mere behagelig med en nakkepude, så du i det mindste kan udnytte ventetiden til at få et hvil.

Hvis din lange flyrejse bliver forsinket, kan du efter forordning (EF) nr. 261/2004 have ret til hjælp og kompensation. Hvis du lander med en forsinkelse på over 3 timer, kan du efter EU261 have ret til en kompensation på 250-600€ afhængig af distanceren.

FAQ