Flyskræk kan behandles. Ved at bruge øvelser som grounding og vejrtrækning, kan du afhjælpe en del af skrækken. Er angsten svær, kan du få behandling hos en psykolog eller en læge.
Du får her konkrete øvelser til hjemmet og flyet, og du kan læse, hvor sikkert det faktisk er at flyve.
Vigtigste punkter
- Flyskræk (aerofobi) er en af de mest udbredte fobier. Den kan udløses af tanken om en flyvning eller af selve turen.
- Kommerciel flyvning er meget sikker, og flysikkerheden er forbedret markant siden 2005, ifølge IATAs sikkerhedsrapport for 2024.
- Fem øvelser kan dæmpe angsten derhjemme og ombord: 4-7-8-vejrtrækning, 5-4-3-2-1-jordforbindelse, et sæde der passer til din frygt, at fortælle kabinepersonalet om den og at holde sikkerhedsselen spændt.
- Er flyskrækken så svær, at den kræver behandling, kan din læge henvise dig til en psykolog eller psykiater. Behandlingen kan være eksponeringsterapi, kognitiv adfærdsterapi eller et flyskrækkursus.
Hvor mange har flyskræk, og hvad er aerofobi?
Mellem 2,5 og 40 procent oplever flyrelateret angst i løbet af et år, viser en oversigtsartikel fra 2016 i tidsskriftet Frontiers in Psychology.
Det laveste tal gælder klinisk betydende fobi. Det højeste dækker personer, der selv oplever frygt for at flyve.
Flyskræk kaldes også aerofobi eller angst for at flyve. Den udløses af tanken om en flyvning eller af selve turen. Du er langt fra den eneste, når estimaterne når 40 procent.
Minimer din stress i lufthavnen
Hvis du i forvejen har flyskræk, kan det hurtigt blive overvældende, hvis du stresser rundt i lufthavnen. Selvom du kommer i god tid, kan der opstå problemer. Det viste køkaosset ved sikkerhedskontrollen i Kastrup Lufthavn i oktober 2026, hvor flere hundrede passagerer missede deres fly.
På AirAdvisor kan du læse om hvor tidligt du bør være i lufthavnen, så du mindsker risikoen for at skulle stresse rundt mellem terminalerne.
Hvor sikkert er det at flyve?
Kommerciel flyvning er meget sikker. IATA opgjorde i 2024 ulykkesraten til 1,13 pr. million flyvninger, beregnet ud fra 40,6 millioner flyvninger.
Flysikkerheden er forbedret markant siden 2005. Dengang var raten 3,72 ulykker pr. million flyvninger. IATAs mål for risikoen for en ulykke uden overlevende faldt i samme periode fra 0,69 til 0,06. I 2024 var der syv dødelige ulykker.
Tallene stammer fra IATAs sikkerhedsrapport for 2024, som blev offentliggjort i februar 2025.
Hvad er turbulens, og hvor farligt er det?
Turbulens er uregelmæssige luftbevægelser med hvirvler, der får flyet til at ryste, ligesom en båd i bølgegang. Blandt årsagerne er solens opvarmning af jorden, som får luft til at stige op, kraftig vind, der rammer en bjergkæde, og ændringer i vindens styrke over korte afstande, fx omkring jetstrømme.
ⓘ Kilder: Turbulens i Lex – Danmarks Nationalleksikon (Benny Lautrup, senest ændret 8. januar 2025) og Jesper Eriksen, meteorolog ved DMI: Turbulens i fly, Aktuel Naturvidenskab nr. 2, 2025.
Hvilke fem teknikker kan du bruge, mens du flyver?
Ud over behandling og terapi, kan du her se fem metoder du kan bruge derhjemme eller ombord på flyet, der kan være med til at reducere din angst.
1. Brug 4-7-8-metoden
4-7-8-metoden er en vejrtrækningsteknik, du kan lave i sædet. Træk vejret ind gennem næsen, mens du tæller til 4, og hold vejret i 7 sekunder.
Pust derefter ud gennem munden, mens du tæller til 8. Gentag, til du har taget fire vejrtrækninger i alt. Øv den hjemme, så du kender rytmen, når du sidder i flyet. Du kan bruge denne metode når du har brug for det, uanset om du står i køen ved sikkerhedskontrollen eller om du sidder i sædet ombord.
2. Find jordforbindelse med 5-4-3-2-1
Find fem ting, du kan se, fire ting, du kan mærke, tre ting, du kan høre, to ting, du kan lugte, og én ting, du kan smage.
Øvelsen kaldes jordforbindelse (grounding). Psykiatrifonden beskriver en lignende øvelse, hvor du stopper op, kigger dig omkring og registrerer, hvad der sker her og nu. Den kan hjælpe, når angsten er på vej, fordi du retter opmærksomheden udad og forsøger at aktivere den tænkende del af hjernen igen (se Psykiatrifondens øvelse “Led angsten på afveje”).
Brug øvelsen, når flyet ryster, eller når tankerne begynder at løbe løbsk.
3. Vælg sæde efter din frygt
Vælg en gangplads, hvis lukkede rum er en del af din frygt, så du kan rejse dig, når du får brug for det. Vælg vinduet, hvis det beroliger dig at se ud. Vælg sædet allerede ved booking eller online check-in, hvis flyselskabet tilbyder det.
4. Sig det til kabinepersonalet
Det er ofte en god idé at fortælle kabinepersonalet at du bliver nervøs når du flyver. På denne måde kan de være ekstra opmærksomme på dig som passager, hvis flyet oplever turbulens undervejs.
5. Hold sikkerhedsselen spændt
Moderne fly er bygget til at kunne håndtere turbulens, ligesom piloter er trænet til at navigere i det. Ifølge den amerikanske luftfartsmyndighed FAA kom kun 34 passagerer (og 129 kabineansatte) alvorligt til skade på grund af turbulens fra 2009 til 2022 – ud af de millioner af mennesker, der flyver hvert eneste år. Og disse skader skyldtes typisk personer der faldt eller stødte ind i ting, fordi de ikke sad fastspændt i sædet, fx fordi de var på vej på toilettet.
Hvilken behandling findes mod flyskræk?
Er din flyskræk så slem, at den styrer dine rejser, så start hos din egen læge. Lægen kan henvise dig til en psykolog eller psykiater, der kan hjælpe dig med et behandlingsforløb.
Der findes tre veje mod flyskræk: eksponeringsterapi, kognitiv adfærdsterapi og et flyskrækkursus med pilot og psykolog. Eksponering er normalt den vigtigste behandling af specifikke fobier, skriver Patienthåndbogen på sundhed.dk (se siden om fobisk angst). Graden af din flyskræk har betydning for, hvilken vej der passer dig.
Hvad er eksponeringsterapi?
Eksponeringsterapi betyder, at du gradvist og planlagt nærmer dig det, du frygter. Du starter med små skridt og øger sværhedsgraden, efterhånden som du oplever, at angsten aftager, og at situationen kan klares. Ifølge Patienthåndbogen virker eksponering bedst, når den gentages flere gange på en tryg og planlagt måde.
Forestil dig en trappe med fire trin. Først ser du videoer af starter og landinger, derefter lytter du til lyden af flymotorer, så går du en tur i afgangshallen i Kastrup, og til sidst flyver du en kort tur.
Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Kognitiv adfærdsterapi kombinerer arbejde med dine tanker og gradvis eksponering, og den kan hjælpe mod flyskræk, ifølge faktaboksen i Patienthåndbogen. I forløbet undersøger du de tanker, der udløser angsten, og udfordrer dem, før du øver dig i selve situationen.
Hvad koster et flyskrækkursus, og hvordan fungerer det?
Et flyskrækkursus kombinerer undervisning fra en pilot og en psykolog med en rigtig flyvning. Hos Flytryg varer kurset tre dage og foregår hos CAE ved Kastrup Lufthavn. Piloten gennemgår blandt andet start, landing, turbulens og lydene under flyvning, mens psykologen underviser i angst og laver en afslapningsøvelse.
På tredjedagen flyver deltagerne til Stockholm og retur med SAS, og kurset slutter med en samtale hos psykologen. Prisen er 11.000 kroner inklusive flyvningen, ifølge udbyderens egen side (november 2026).
Du har måske ret til kompensation – op til 4.400 krTjek dit fly
Ofte stillede spørgsmål
Hos voksne kan en fobi som flyskræk vare i mange år, hvis den ikke bliver behandlet, skriver Patienthåndbogen på sundhed.dk. Behandling kan hjælpe, også efter lang tid.
Din læge kan i nogle tilfælde udskrive beroligende medicin, men Patienthåndbogen på sundhed.dk fraråder benzodiazepiner mod fobisk angst.
Som udgangspunkt får du ikke billetprisen tilbage, fordi der ikke er en lovbestemt fortrydelsesret på flybilletter, skriver Forbrugerrådet Tænk. Du kan få de statslige afgifter og skatter refunderet, fordi du kun skal betale dem, når du flyver. Aflyser flyselskabet dit fly med mindre end 14 dages varsel, og skyldes det ikke ekstraordinære omstændigheder, kan du have ret til erstatning under EU261.
