Stod du med en aflysning i hånden i Kastrup, mens tavlen stadig viste "on time"?
SAS-flyforstyrrelser sker hvert år. Uanset om de skyldes flyselskabets eget ansvar eller forhold de ikke selv kan kontrollere, har du ret til at kende til dem på forhånd, og til dine rettigheder, hvis de påvirker dine planer.
Du har som udgangspunkt ret til op til 600 EUR i kompensation fra SAS efter EU-forordning 261/2004, hvis forsinkelsen eller aflysningen var selskabets eget ansvar.
Tjek din flyvning for mulige forstyrrelser herunder.
Vigtigste pointer
- Kun ved SAS' egen skyld: Tekniske fejl og de fleste besætningsproblemer regnes normalt ikke som en gyldig undskyldning.
- En SAS-strejke fritager sjældent selskabet: Ifølge EU-Domstolen tæller en varslet strejke blandt SAS' eget personale som udgangspunkt ikke som en ekstraordinær omstændighed.
- Op til 600 EUR: Kompensationen ligger på 250, 400 eller 600 EUR (ca. 1.850-4.450 kr.), afhængigt af flyvestrækningen.
- Ret til hjælp uden beregning: Forplejning, hotel og ombookingrettigheder gælder, selvom du ikke ender med kontant kompensation.
Hvorfor opstår SAS-flyforstyrrelser?
Vejrfænomener som isslag, kraftig sne, tæt tåge eller beslutninger fra lufttrafikkontrollen tæller som ekstraordinære omstændigheder, som SAS ikke hæfter for. Tekniske fejl på flyet og almindelig mangel på besætning tæller derimod som udgangspunkt ikke. Det betragtes som en del af den normale drift. Men grænsen for, hvad der reelt tæller som ekstraordinært, bliver ofte trukket forkert i praksis.
Tekniske fejl på flyene er typisk kun ekstraordinære omstændigheder, hvis der er tale om skjulte fejl eller produktionsfejl - hvilket både er ekstremt sjældne, og typisk heller ikke kun ville påvirke en enkelt flyvning.
Husk også på at det altid er flyselskabet, og ikke passageren, der skal kunne dokumentere at der er tale om en ekstraordinær omstændighed.
I de fleste tilfælde vil flyselskaber henvise til dårlige vejrforhold som ekstraordinære omstændigheder som undskyldning for deres afvisning af at udbetale kompensation. Men ikke alle sådanne tilfælde kan ikke kompenseres.
- Anton Radchenko, stifter af AirAdvisor.
SAS-strejker
Det samme gør sig gældende for strejker blandt SAS' eget personale, endnu et område hvor et afslag ikke altid holder. I en sag der specifikt handlede om SAS (sag C-28/20, EU-Domstolen, 23. marts 2021), fastslog domstolen, at en varslet pilotstrejke ikke fritager selskabet for at betale kompensation, netop fordi SAS kunne forberede sig på den. En SAS-strejke giver med andre ord ofte alligevel ret til kompensation.
Når strejker skal tælle som ekstraordinære omstændigheder, er det typisk kun strejker, som flyselskabet ikke selv er i kontrol over. Det kan for eksempel være strejker blandt personale i lufthavnen - sikkerhedskontrollen, bagagehåndteringen eller lufttrafiktjenesten Naviair, der styrer trafikken i dansk luftrum.
Fælles for dem er, at det ikke er flyselskabets egne medarbejdere. Flyselskabet kan hverken forhandle en løsning på plads eller arrangere andet personale, hvis for eksempel flyvelederne i Naviairs kontrolcentral i Kastrup lægger arbejdet ned. Den slags ligger med andre ord helt uden for flyselskabets rækkevidde, og derfor kan det som regel gå fri for at betale kompensation.
Læs mere generelt om reglerne, uanset flyselskab, i vores guide til kompensation for flyforsinkelse.

Dine rettigheder ved forsinkelse eller aflysning
Uanset om forsinkelsen skyldes en ekstraordinær omstændighed eller ej, skal SAS levere følgende med det samme, uanset om du kan få kompensation eller ej:
- Forplejning
- Hotel og transport
- Ombooking eller refusion
Læs mere om de generelle rammer i dine rettigheder efter EU261.
Hvad gør jeg, hvis mit fly bliver aflyst, mens jeg står i lufthavnen?
Gå direkte til SAS' skranke eller personale og bed om det ombooking- eller refusionsvalg, du er berettiget til, tag et billede af den forsinkelse eller aflysning, der bliver vist på skærmene, og gem dit boarding pass. Det er din dokumentation, hvis SAS senere bestrider sagen. Sidder du eksempelvis i Kastrup, kan du også følge med i afgangen live i vores oversigt over forsinkelser i Københavns Lufthavn, mens du venter.
Det er vigtigt at du altid gemmer alle kvitteringer for dine småkøb, da du kan få dækket mad, drikke og småfornødenheder hvis dit fly bliver aflyst. Mange passagerer er ikke klar over, at de har denne rettighed. Husk på, at du har ret til dette udover en eventuel økonomisk kompensation.
Eksempler på SAS-flyforstyrrelser
Det er langt fra hypotetisk: Så sent som den 14. Juni 2026 aflyste SAS tre afgange fra Kastrup, og forsinkede yderligere 19 afgange - på samme dag. Dette forårsagede ringvirkninger og forsinkelser i Athen, Bruxelles, Frankfurt og London. Den slags dage er præcis hvad EU261-kompensationen blev skabt for.
Eksemplet viser også hvor hurtigt forsinkelser og aflysninger kan forekomme - selv hvis der ikke er problemer i den lufthavn, du befinder dig i. Står du i Barcelona, kan dit fly stadig blive forsinket hvis flyet oplevede problemer i Kastrup tidligere på dagen.
Vil du se hele opgørelsen og regne din konkrete sag ud? Tjek SAS-kompensation ved forsinkelse og aflysning her.
Klar til at tjekke din sag?
Uanset om det er tre dage eller tæt på tre år siden, kan du stadig nå det. Tjek din SAS-afgang gratis, det tager to minutter, og du betaler først, hvis vi vinder sagen for dig.








