Se kompensation
Hvad en rejseforsikring egentlig dækker

Hvad er en rejseforsikring, og hvorfor er den vigtig?

verifgreen
Jack Lebek
Anton Radchenko

7 minutters læsning

Sidst opdateret:  

Gennemgået af:  Anton Radchenko

En rejseforsikring er en særskilt forsikring du køber til din rejse, der dækker dig hvis noget skulle gå galt før eller under rejsen. Med en rejseforsikring bliver du dækket økonomisk, hvis du skulle få brug for hjemtransport ved akut sygdom, afbestilling af din rejse hvis du bliver syg før du skal af sted, eller hvis flyselskabet mister din bagage.

Mange passagerer tror ikke de behøver en rejseforsikring, da de er dækket ind af det offentlige sundhedskort i Danmark. Det dækker dog ikke i udlandet, og selv hvis du har det blå EU-sygesikringskort, dækker det kun behandling på offentlige hospitaler i EU- og EØS-lande. Det er altså kun det absolut nødvendige der er dækket ind - og rejser du uden for EU, dækker det slet ikke.

Det mange undervurderer er hjemtransporten. Hvis du skal flyves hjem med lægehjælp (f.eks. ved et brækket ben på skiferien), skal du selv dække hjemtransporten - og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse.

Nøglepunkter

  • Det gule sundhedskort har siden 2014 slet ikke dækket når du er i udlandet.
  • Det blå EU-sygesikringskort dækker ikke uden for EU/EØS, og det dækker heller ikke hjemtransport eller privathospitaler. Det dækker kun den mest nødvendige behandling på offentlige hospitaler.
  • Med en rejseforsikring får du ofte erstatning for forsinket eller bortkommet bagage, dækket hjemtransport hvis du skulle få brug for det, afbestilling af din rejse hvis du bliver syg før du skal af sted, og mere specialiseret behandling ved akut sygdom. Derudover dækker den også personligt ansvar og forsinkelser på din rejse.
  • Hvis du ikke har en rejseforsikring, skal du selv betale for hjemtransport eller specialiseret behandling på privathospitaler og klinikker.
  • Flere kreditkort og indboforsikringer inkluderer en begrænset rejseforsikring, men dækningen er ofte lavere end en selvstændig police - tjek altid beløbsgrænserne, før du stoler på den alene.
  • Har du en årsrejseforsikring, dækker den typisk alle dine rejser i op til 30-60 dage ad gangen, afhængigt af selskabet - så tjek varigheden, hvis du planlægger en længere rejse.

Rejseforsikring i lufthavnen

Hvad er en rejseforsikring?

Når du rejser ud af Danmark, kan en rejseforsikring være et godt økonomisk sikkerhedsnet. Forsikringen dækker uforudsete udgifter, der hurtigt kan sprænge budgettet for enhver ferie - for eksempel stjålet bagage, afbestilling af rejsen eller akut sygdom.

Du skal typisk vælge mellem to typer:

  • Enkeltrejseforsikring: God, hvis du kun rejser en sjælden gang imellem. Du køber dækning til én specifik tur.
  • Årsrejseforsikring: Den nemme løsning til dig, der rejser ofte. Den dækker alle dine ture året rundt og findes tit som en fast del af din indboforsikring eller via dit kreditkort.

Hvad dækker en rejseforsikring?

En rejseforsikring dækker for det meste 6 forskellige områder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dækningen og vilkårene varierer afhængig af forsikringsselskabet.

Dækning

Hvad det betyder

Akut sygdom og skade

Lægehjælp, hospitaler (nogle dækker også privathospital og klinikker), samt medicin ved akut sygdom eller ulykke i udlandet.

Hjemtransport ved sygdom/skade

Hjemtransport til Danmark hvis du bliver syg eller kommer til skade.

Afbestilling af din rejse

Hvis du er nødt til at aflyse din tur - eksempelvis hvis du bliver syg, kan du få refunderet rejsen.

Mistet, stjålet eller beskadiget bagage

Økonomisk erstatning hvis din bagage bliver væk, stjålet eller beskadiget.

Forsinkelser (forsinket bagage eller afrejse)

Økonomisk dækning af dine udgifter, hvis din afrejse eller din bagage bliver forsinket.

Ansvar (ansvarsforsikring)

Økonomisk erstatning hvis du ved et uheld kommer til at skade andre eller deres ting.

Der er stor forskel på dækningsbeløbet og selvrisiko fra selskab til selskab. Mange vælger udover en rejseforsikring også at kombinere den med en dedikeret afbestillingsforsikring.

Rejseforsikring og bagage/koffert

Det blå EU-sygesikringskort vs. rejseforsikring - hvad er forskellen?

Det gule sundhedskort har siden 2014 ikke dækket ophold i udlandet. I stedet skal du bruge det blå EU-sygesikringskort, for at kunne få gratis lægehjælp i udlandet - men det har dog sine begrænsninger, hvilket er én af årsagerne til at mange vælger at tegne en rejseforsikring.

Først og fremmest dækker EU-sygesikringskortet kun offentlige hospitaler i EU, EØS og Schweiz, og du er kun dækket ind på samme niveau som landets egne borgere. I Frankrig betaler borgere eksempelvis en procentdel af et hospitalsophold, og i Finland og Estland er der gebyrer for konsultationer ved læge og hospitalsindlæggelser. I Schweiz er egenbetalingen for læge og hospital på 300 CHF (cirka 2.400 kr.). Som besøgende til landet kan du ikke tegne samme sundhedsforsikringer som beboerne i disse lande, hvilket betyder at du skal betale den almindelige takst - hvis ikke du er dækket af en rejseforsikring.

Kræver din behandling specialiseret pleje på privathospitaler eller klinikker, er du heller ikke dækket af EU-sygesikringskortet. Derfor er en privat rejseforsikring nødvendig - også selvom du rejser inden for EU.

Det blå EU-sygesikringskort

Hvorfor er en rejseforsikring vigtig?

Uden rejseforsikring betaler du selv, hvis uheldet rammer. Forsikringen koster typisk nogle hundrede kroner for en uge - og giver dig ro i maven til at nyde ferien. Nogle eksempler på, hvad det kan koste uden dækning:

  • Brækket ben på skiferien, opereret lokalt: 20.000-50.000 kr., alt efter land og behandling
  • Akut indlæggelse i USA: over 100.000 kr.
  • Hjemtransport med ambulancefly fra Sydøstasien: 200.000-300.000 kr.
  • Bliver du syg dagen før afrejse og må aflyse hele turen uden afbestillingsforsikring: hele rejsens pris
  • Forsinket eller væk kuffert med dyrt skiudstyr: op til flere tusinde kroner i erstatning

Problemer med din flyafgang?Du har måske ret til kompensation - op til 4.400 kr.Tjek din flyafgang

Hvad dækker en rejseforsikring ikke?

Visse ting dækker rejseforsikringer ikke. Nogle gange kan du vælge tillægsforsikringer, men i andre tilfælde er det slet ikke muligt at opnå dækning. Derfor er det vigtigt at sammenligne forsikringer. De ting der typisk ikke er dækket af en almindelig forsikring er:

  • Eksisterende sygdomme og kroniske sygdomme der ikke er stabile, og som ikke på forhånd er anmeldt til forsikringsselskabet.
  • Skader du har pådraget dig mens du har været påvirket af alkohol eller narkotika.
  • Visse farlige aktiviteter og ekstremsport (f.eks. bjergbestigning, bungee jumping, kitesurfing, jetski). Dette inkluderer ofte også skisport, som typisk kræver en tillægsdækning.
  • Rejser til lande og områder som Udenrigsministeriet fraråder.
  • Økonomisk tab af værdier der overstiger policens maksimale beløb.

Sådan vælger du den rigtige rejseforsikring

Hvis du er i tvivl om hvilken rejseforsikring du skal vælge, så kast et blik på vores praktiske tjekliste her:

  • Se hvor du rejser hen. Dækningen varierer afhængig af om du rejser til EU/EØS eller andre steder i verden.
  • Rejser du ofte, kan en årsrejseforsikring måske bedre betale sig. Ellers kan du vælge en enkeltrejseforsikring.
  • Sammenlign dækningssummerne for bagage, hjemtransport og sygdom imellem flere forskellige forsikringsselskaber.
  • Vurder selvrisikoen, og tjek om afbestilling er et ekstra tillæg, eller om det er inkluderet som standard.
  • Læs altid forsikringsbetingelserne igennem, før du beslutter dig. Det er også værd at se om du allerede har et kreditkort med en inkluderet rejseforsikring.

Rejseforsikring vs. dine rettigheder som flypassager

En rejseforsikring er noget, du selv vælger at tegne, og som dækker dig ud over dine grundlæggende passagerrettigheder. Bliver dit fly forsinket eller aflyst, kan du udover din rejseforsikring have ret til op til 600 € i kompensation fra flyselskabet i henhold til dine rettigheder efter EU-forordning 261.

Ofte stillede spørgsmål

Er en rejseforsikring lovpligtig?

Nej - en rejseforsikring er ikke lovpligtig, men den er en rar ting at have, da den dækker de huller der er i EU-sygesikringskortet (ansvarsforsikring, hjemtransport m.m.).

Hvornår skal jeg købe rejseforsikringen?

Du bør købe din rejseforsikring, så snart du har booket rejsen. På denne måde er du dækket hvis du bliver nødt til at aflyse din tur på grund af sygdom.

Dækker kreditkortets rejseforsikring det samme som en selvstændig police?

Ikke altid. Dækningen på en rejseforsikring på et kreditkort afhænger typisk af dit niveau (der er f.eks. stor forskel på platin og sølv). Selvrisikoen kan også være højere end på en normal rejseforsikring - særligt med kort på lavere „niveauer". Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, hvem der er dækket. Nogle forsikringer dækker kun kortholderen, og andre hele husstanden.

Hvad gør jeg i praksis hvis jeg bliver syg eller kommer til skade på turen?

Kontakt altid forsikringsselskabets alarmcentral før du bliver behandlet på privathospitaler eller klinikker, eller begynder at arrangere hjemtransport eller større behandlinger. Udgifterne skal ofte godkendes på forhånd, så sørg for at tjekke at din forsikring dækker. Gem alle rapporter, kvitteringer og lægeerklæringer du får udleveret undervejs.

Kan jeg tegne en rejseforsikring efter jeg er taget af sted?

Som udgangspunkt ikke. Forsikringen skal typisk altid købes før du rejser. Bestiller du den først når du er taget af sted, risikerer du at den er ugyldig, og at du ikke er dækket ind.

Sådan kommer du videre

Det er altid en god idé at tjekke din nuværende dækning hos både dit forsikringsselskab, men også hos eventuelle kreditkortudbydere du bruger. Sammenlign et par forsikringsselskaber i forhold til deres dækning og selvrisiko, og sørg for at du har den dækning du har behov for.

Uanset din rejseforsikring, skal du huske at du altid kan have krav på kompensation for forsinket eller aflyst fly direkte hos flyselskabet hvis du skulle være udsat for det - uagtet din forsikring.

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor meget erstatning du har ret til, hvis dit fly var forsinket eller aflystVi kan hjælpe dig. Lad os finde ud af, om du har ret til kompensation.Tjek din flyafgang

Jack Lebek

Forfatter:

Jack Lebek

Job/stilling: Dansk modersmålsoversætter

Om Jack Lebek

  • linkedin
Tilbage til nyhedsliste

Ingen feedback

Giv feedback
Kompensationsberegner for flyafgang

Kompensationsberegner for flyafgang:

På 3 minutter kan du se om du har ret til kompensation grundet flyforsinkelse.
Gratis øjeblikkeligt tjek

Gratis øjeblikkeligt tjek

Gratis øjeblikkeligt tjek

Intet gebyr, hvis vi ikke vinder

Relateret & ressourcer

AirAdvisor er blevet omtalt i:

  • CNN
  • Forbes
  • USA Today
  • Mirror